Doc Lounge Aarhus
Past8/122020

Sea of Shadows

Richard Ladkani & Sean Bogle, 104 min, USA, 2019

Sea of Shadows

Højaktuel dokumentarfilm og debat med Mickey Gjerris.

Den højaktuelle dokumentarfilm "Sea of Shadows" sætter fokus på, hvordan det, vi spiser, kan have store konsekvenser på den anden side af kloden.

Verdens mindste hval, Vaquita, står overfor at blive udryddet. Hvalens naturlige levested er ødelagt af den kinesiske mafia og de mexicanske karteller, som høster totoaba-fiskens svømmeblære – også kaldet “havets kokain”.
Miljøaktivister, den mexicanske flåde og undercover-forskere kæmper for at stoppe handlen – og det vidner “Sea of Shadows” om.
Før og efter filmvisningen sætter Mickey Gjerris fokus på bioetik og FN-verdensmålene igennem oplæg og debat.
Mickey Gjerris er lektor i bioetik. Han forsker i de etiske aspekter af menneskets forhold til naturen, herunder særligt klimaforandringerne, bioteknologi anvendt på dyr og planter, nanoteknologi m.m. Derudover arbejder han med spørgsmål som natursyn, miljøetik, dyreetik og mere eksistentielle spørgsmål omkring forskellige forståelser af "det gode liv" og meningen med livet og universet. Han er aktuel i dr.dk-podcasten "Er håbet stadigt grønt?" og forfatter til bogen, "Upraktisk håndbog i lysegrønt håb".
Filmen vises flere steder på samme tid.


Ved Folkestedet er der oplæg, inden der serves fiskefri "fish'n'chips", som er inkluderet i billetten.
Din billlet kan du købe her: https://www.facebook.com/events/432784648167829/?acontext=%7B%22source%22%3A%2229%22%2C%22ref_notif_type%22%3A%22plan_user_invited%22%2C%22action_history%22%3A%22null%22%7D&notif_id=1607066929721053&notif_t=plan_user_invited&ref=notif

Bemærk, at der er begrænset billetter.

Du er også velkommen fra kl 18.15, hvor du for kun 25 kr. får film og debat med en lækker kop kaffe eller te inkluderet. 
Få din billet her: https://www.place2book.com/en/sw2/sales/event_list/EM6363

Arrangementet er et samarbejde mellem Doc Lounge Aarhus og FoodFilmFestival i samarbejde med Folkestedet, Genlyd og Fo-Aarhus og med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen og Aarhus Kommune.

Ligesom resten af kulturlivet er vi udfordret, så du er velkommen til at donere et beløb i døren til fremtidige arrangementer, men det er ikke et krav, og vi glæder os til at nyde en god film og debat sammen!

Filmen "Sea of Shadows" vandt publikumsprisen til Sundance Filmfestival og er en spændende dokumentarfilm, der får dig til at sidde på kanten af stolen!