Doc Lounge Aarhus
Past30/52021

Debut

Anastasiya Miroshnichenko, 80 min, Belarus, 2017

Debut

Hvad kan teatret i det 21. århundrede?

ILT Festival og Doc Lounge Aarhus af holder en række events med dokumentarfilm og debat, der på forskellige måder handler om teater.

ILT Festival 2021 og Doc Lounge Aarhus udforsker teatret i det 21. århundrede med den prisvindende dokumentarfilm "Debut", der følger en gruppe kvindelige fanger i et fængsel i Hviderusland, hvor de som førstegangsovertrædere afsoner domme fra fem til 25 år. Den langvarige isolation fylder kvinderne med frygt for at være adskilt fra deres familier og venner for altid, og det er særligt hårdt for de kvinder, der har børn. Teaterøvelser og forberedelser med at sætte et teaterstykke op hjælper kvinderne med ikke at miste sig selv.
Anastasiya Miroshnichenkos rørende dokumentarfilm giver et sjældent glimt bag "jerntæppet" og viser, hvordan teater kan være en måde at finde sig selv på under ekstreme vilkår.


Efter filmen vil der være overraskelser, paneldebat og spørgmål fra salen, når Anna Skov og Anastasiya Miroshnichenko diskuterer teatrets teknikker og muligheder for at fortolke, fortælle og fordre empati og forståelse. Publikum inviteres til at deltage.
Anna Skov er aktuel med stykket "INSIDEREN", men står også bag "AudioMove", et unikt koncept bestående af et lyddrama, der lader opleveren leve sig ind i hovedpersonens oplevelsesunivers via høretelefoner, mobilteknologi og interaktive elementer.
Du kan også virtuelt møde filmens instruktør, den hviderussiske filminstruktør Anastasiya Miroshnichenko, når vi diskuterer teatrets teknikker igennem fortælling, fortolkning og forståelse.


Eventen er på engelsk.

Doc Lounge Aarhus og ILT Festival 2021 afholder i samarbejde en række events med dokumentarfilm og debatter, der på forskellige måder handler om teater, og samme dag vises "Antigone - How Dare We!" kl. 19. For mere info, se www.doclounge.se/aarhus eller "Event" under ILT festival 2021 programmet http://www.iltfestival.dk/

Vel mødt!