Doc Lounge Aarhus
Past30/52021

Antigone - How Dare We!

Jani Sever, 86 min, Slovenia, 2020

Antigone - How Dare We!

Doc Lounge Aarhus og ILT Festival udforsker teatret.

Teatrets muligheder i det 21. århundrede debatteres, når ILT Festival og Doc Lounge Aarhus inviterer til events med dokumentarfilm, der på forskellige måder handler om teater.

Sofokles’ tragedie ANTIGONE fra 441 f.kr. er i dag, mere end 2000 år senere, stadig med til at kaste lys over vores samfund. Stykket om Antigone, der insisterer på at begrave sin bror, læses på gymnasier og højere uddannelsesinstitutioner landet over, og tragedien bruges til at forklare demokrati, kvindebevægelse og moralfilosofi - af såvel modstandere som tilhængere af totalitære regimer.
I Jani Severs prisvindende dokumentarfilm "Antigone - How Dare We!" transformeres den klassiske heltinde Antigone i Slavoj Žižeks fortolkning. På baggrund af Sofokles’ tragedie stiller den slovenske filosof Slavoj Žižek afgørende spørgsmål om lov og moral i en verden, hvor demokratier er truet.


Efter filmen er der paneldebat, som publikum inviteres til at deltage i og hvor vi nyder et glas sammen. I panelet er dramatiker Anna Skov, som er aktuel med stykket "INSIDEREN", en forestilling baseret på udbytteskandalen, hvor internationale bagmænd lænsede den danske statskasse for 12,7 milliarder kroner.
Du kan også møde Janek Szarkowski, som er brandaktuel med bogen "A Theory of Dramaturgy", der udforsker og udfordrer dramaturgi, demokrati og teatrets rolle.

Filmen har engelske undertekster, og debatten er på engelsk.

Doc Lounge Aarhus og ILT Festival 2021 afholder i samarbejde en række events med dokumentarfilm og debatter, der på forskellige måder handler om teater, og samme dag vises "Debut" fra kl. 12 til 15. For mere info, se www.doclounge.se/aarhus eller "Event" under ILT festival 2021-programmet http://www.iltfestival.dk/

Vel mødt!